I dag er fastelavn en fest primært for børn. Sådan har det ikke altid været. Oprindeligt er fastelavn en religiøs fest der stammer fra middelalderen, hvor Danmark var katolsk.

At faste betyder at undgå visse slags mad og drikke, for at rense krop og sjæl. Fasten varede i 40 dage, startende fra akseonsdag (onsdagen efter fastelavnssøndag) frem til påske, og mindede om at Jesus fastende, gik i ørkenen i 40 dage for at modtage ånden og samle kræfter til at modstå det onde.

Under fasten var det kun tilladt at spise grovbrød, grød og fisk. Inden fasten begyndte blev der fejret fastelavn, hvor der blev danset, leget og spist en masse god mad.

Fastelavn havde også en betydning ud over det religiøse. Det var samtidig en fest hvor man fejrede, at vinteren snart var omme og at foråret og lyset var på vej. To fastelavnsfigurer hed hr. Sommer og hr. Vinter. Figurerne symboliserede forårets kamp mellem sommer og vinter.

Fastelavnssøndag falder altid 40 dage før påske, og derfor varierer tidspunktet for festen fra det ene kalenderår til det næste. Fastelavn kan tidligst falde d.1. februar og senest d. 7 marts.Når folk fejrede fastelavn i gamle dage, varede festen i flere dage. Under fastelavnen arbejdede man ikke, men havde tid til at feste, lege og lave fastelavnsløjer. Fastelavn blev fejret af alle i landsbyen, både børn og voksne. Igennem tiden har der været stor forskel på hvordan man fejrer fastelavn. Folk på landet og i byerne havde hver især deres særlige skikke og traditioner. Nogle ting blev fejret på samme måde overalt, og flere af de gamle lege og traditioner er stadig en fast del af vores måde at fejre fastelavn på i dag. Vi slår katten af tønden, klæder os ud, riser far og mor op, synger, leger og spiser fastelavnsboller.