Fastelavn er i hvor tid hovedsagligt en festdag for Børn, hvor man bliver klædt ud, går fra dør til dør og synger fastelavnssange, mens man rasler med sparebøsserne og man samles til tøndeslagning. Det er gamle traditioner, som man stadig holder liv i, det er dog skiftet fra at være en fest hovedsagligt for voksne til børnenes fest.

Det fastelavn man fejer i dag kan hovedsagligt føres tilbage til middelalderen, men længe før det, så længe tilbage som oldtiden menes der at man på denne tid af året holdt solhvervsfest. Fastelavn som er betegnelsen for denne festlighed i Danmark, kan sammenlignes med de Karneval festligheder der fejres i et utal af andre lande. Mest kendt er nok nutidens karneval i Brasilien.

Nutidens fastelavn kan spejles i tidlige tiders grove fastelavnsløjer. Dengang voksne i en helt anden grad end i dag kunne finde på at tage en pause fra hverdagens slid og slå sig til mad og drikke, hvilket der til daglig var knaphed på. I Danmark tog fastelavn fejringen sandsynligvis dens begyndelse i slutningen af 1300-tallet, da tyske købmænd og håndværkere tog deres fastelavns-skikke med op til de danske byer. Traditionen sammentømrede håndværkerne som stand og skabte en fælles kulturel bevidsthed.

De kirkelige og verdslige myndigheder anså ikke drikkerigerne for at være i den rette ånd, hvilket blandt andet fik Christian den Anden i sin skoleforordning fra 1521 til at forbyde præster, degne og elever at synge ved dørene i håb om en skilling eller en bid brød. Ligeledes løb Laug lærlingerne rundt og raslede og lavede løjer for at få en ekstra skilling. Dette kan vi sammenligne bedst med det som vi i dag bedst kan sammenligne med børnenes fastelavns rasling ved dørene.

Landdistrikterne har sandsynligvis først fået fastelavnskikke senere, det er i hvert fald først i kilder fra 1600-tallet man først hører om fastelavnskikke i landområderne. De forskellige egne og lag fik egne fastelavns-traditioner, adelen indlagde for eksempel ringridning og turneringer i deres festligheder.

I løbet af 1500-tallet blev det almindeligt at klæde sig ud til fastelavn - skikken har en parallel i antikken i udklædningen ved saturnalie-festen i Rom, lige som udgangspunktet for selve fastelavns-festlighederne formentlig er hentet i antikken.

Omkring fastelavnsriset er der to teorier, den ene at det stammer fra skolelærens afstraffelse og at man under fasten, tillod at anvende det på anden vis. En anden teori er, at brugen af riset stammer fra antikke frugtbarhedsritualer. Symbolikken bliver bastant, da storke og sutter dukker op på fastelavnsrisene i slutningen af 1800-tallet. Riset bruges stadig i dag. Hvor man det er muligt at købe dem i butikker eller lave og pynte dem selv.

At slå katten af tønden er i lighed med selve fastelavnsfesten en importeret tradition. Skikken kom til Danmark sammen med de hollændere, Christian den Anden i begyndelsen af 1500-tallet hentede til Amager og Københavns Vestegn for at sørge for hovedstadens forsyning med friske landbrugsvarer. Indtil midten af 1800-tallet sad en levende, sort kat i tønden som repræsentant for det mørke og den vinter, der skulle slås på flugt. Dette symbol ses stadig, da det er normalt at påsætte en sort papirskat på tønden.

Tidspunktet for fastelavn blev fastlagt i år 325 ved koncilet i Nice. Påskesøndag til første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, og der skulle fastes i de 40 dage før påske minus søndagene, hvor man ikke fastede. 40 er et helligt tal, der ofte bruges i bibelen, og flere steder i kalenderen.